Vilkår & betingelser
Generelt
Vi låner kun vores lejlighed ud til familie samt venner og kollegaer.
Lejligheden lejes ud til maksimum seks personer. Der er sovepladser til seks personer (inkl. sengelinned, håndklæder, viskestykker og karklude), samt service til 12 personer, men den passer bedst til fire voksne.
Læs mere om lejligheden, og hvad den indeholder i dette link.
Depositum & leje
Senest en måned før ankomstdagen, skal depositum DKK 500,- (1-3 personer) eller DKK 750,- (4-6 personer) pr. uge. samt lejen være indbetalt på Danske Bank Regnr. 4451 Kontonr. 4451376233 eller med Mobilepay til 6160 1097.
Forbruget af el afregnes med DKK 4,- pr. kWh. (pr. 1. juli 2023). Forbruget aflæser vi på el-selskabets hjemmeside og vi vedlægger et screenshot fra hjemmesiden som dokumentation for forbruget, som vil indgå i slutafregningen.
Forbruget af vand er inkluderet i huslejen.
Efter afrejse og efter rengøringen er afsluttet, vil depositum minus prisen for rengøring (fra DKK 300,- afhængig af antal personer og årstid), el og eventuelle andre udgifter til erstatning af ødelagte glas, service eller lignende blive tilbagebetalt. Hvis depositummet ikke dækker rengøring og el-forbrug, vil man blive opkrævet det manglende beløb.